Bland gæren i lunkent vand (ca. 37 grader) og tilføj kærnemælk, sirup, salt, spidskommen og rugmel.
Bland fuldkornshvedemelet i dejen og tilsæt durummelet gradvist, indtil dejen er til at ælte. Ælt den glat og smidig, og lad den hæve under et tæppe indtil dobbelt størrelse (ca. 2 timer).
Ælt dejen grundigt og del den i 2 dele. Form dem til runde eller aflange brød, og placer dem på en bageplade med bagepapir eller i smurte forme.
Lad dem hæve under et tæppe indtil dobbelt størrelse (ca. 1 time).
Forvarm ovnen til 220 grader.
Snit brødene med en kniv eller prik dem med en gaffel.
Pensl dem med vand eller kærnemælk og sæt dem i ovnen i ca. 10 minutter.
Reducer temperaturen til 190 grader og bag dem færdige i ca. 30 minutter.
Lad brødene køle af på en bagerist.