11/07/2024
Gulerodskage

Gulerodskage til 10 personer

Sådan gør du

  1. Begynd med at tage smørret ud af køleskabet, så det er blødt til når du skal lave din creme. 
  2. Skræl gulerødderne og riv dem på den grove side af rivejernet. Pisk herefter sukker, brun farin og æg sammen i en skål i ca. 5 minutter (du kan bruge en elpisker eller røremaskine til dette). Det skal være lyst og luftigt, når du er færdig med det. 
  3. Bland nu salt, bagepulver, kanel og hvedemel sammen i en ny skål og rør det i dejen. Herefter tilsætter du olien og de revne gulerødder til dejen. 
  4. Fordel den færdige dej i en springform på 24 cm, som enten skal have et stykke bagepapir i bunden, eller være smurt med smør. 
  5. Bag dejen i en ovn ved 175 grader i ca. 50 minutter. Når den er færdig, lader du kagen køle helt af.
  6. Nu laver du cremen, hvor du pisker flødeost, blødt smør og flormelis sammen i en skål. Cremen skal være helt uden klumper, før den er færdig. (brug evt. en elpisker). Herefter fordeler du cremen på den afkølede kage.
  7. Til sidst hakker du mandlerne groft og fordeler dem på kagen som topping.

Ingredienser

  • 100 gram sukker
  • 100 gram brun farin
  • 1,5 dl. rapsolie
  • 4 stk. æg
  • 300 gram revet gulerod
  • 180 gram hvedemel
  • 100 gram mandler
  • 2-3 tsk. kanel
  • 1 tsk. salt
  • 2 tsk. bagepulver
  • 125 gram flormelis
  • 125 gram blødt smør
  • 200 gram flødeost (fx Philadelphia natural)

Andre opskrifter

Er du blevet lækkersulten?

Alle opskrifterne du ser her er opskrifter på produkter som vi sælger i butikkerne. Så er du lækkersulten, men gider ikke at bage selv, så bestil det her istedet.

Bestil nu
cross