Kagemænd & kagekoner

Det er en skøn dansk tradition at fejre en festlig begivenhed med en kagemand eller kagekone. Dette har vi gjort siden 1963 og har ikke i sinde at stoppe.

Hos Bodenhoff elsker vi at bage kagemænd – og koner. Vi gør en stor dyd ud af at gøre dem personlige, men stadig beholde det traditionelle bagværk. Vi gør vores bedste, for at kunne imødekomme lige netop det udtryk, du ønsker. Lad os være med til din næste fejring.

Se udvalget

Lige efter din smag!

Vores kagemænd og kagekoner kan fås i forskellige typer og størrelser. Så er du mest til wienerbrød, brunsviger, teboller eller noget helt fjerde, så har vi helt sikkert noget, der falder i din smag! Derudover har vi forskellige farver hår og flere typer af slik, der kan vælges imellem, så du selv kan sætte dit præg på kagemanden eller konen. 

Vi hjælper også gerne med lige netop den tekst, du ønsker på kagen med et fint marcipanbånd!

Se udvalget

En kagemand efter din smag

Hos Bodenhoff elsker vi at bage kagemænd og -koner, og vi gør en stor dyd ud af at gøre dem personlige med præcis det udtryk, du ønsker. Vi har mange forskellige former for kage- og bolledej, hårfarver samt forskelligt slik, kagemanden kan pyntes med, og sidst, men ikke mindst, skriver vi den personlige tekst, du ønsker, på kagen. Alt dette kan du selv vælge, når du lægger en kagemand eller kagekone i kurven. Du kan også tilkøbe flag og lys, hvis du gerne vil have en kagemand, der er helt klar til at stille frem til dine gæster. Det bliver ikke nemmere!

Vi har mange års erfaring med bagværk, og vi er stolte af at bage brød og kage i høj kvalitet til skarpe priser. Den store kærlighed til håndværket og gode råvarer skinner igennem i vores bagværk, og du får altid kagemænd med velsmag i højsædet. Der er kræset om detaljerne, både hvad angår smag og udseende, når du bestiller en kagemand hos Bodenhoff i København.

Når en fejring kalder, svarer en kagemand tilbage

Skal der være fest, så lad der være fest! Og hvad bedre end en kagemand eller kagekone til at stå og pryde på langbordet fyldt med pynt?

Lad os tage dig med ind i en ganske særlig hverdagssituation, hvor en festlig begivenhed forsigtigt banker på døren. Du skal holde en fødselsdag, et jubilæum eller en helt tredje fejring, og dit job er blevet at anskaffe festlighedens bagværk. Hos Bodenhoff kan vi hjælpe dig med at vælge den rigtige kagemand eller kagekone, som vil gøre stor glæde hos både store og små. Vi tilbyder at levere kagen til din hoveddør, og du har selvfølgelig også mulighed for afhente den i ét af vores mange bagerier.

Bordet er allerede pyntet med festlige servietter, balloner i alle slags farver og levende lys. Det eneste, der mangler nu, for at fuldende borddækningen, er en kagemand eller kagekone, som får tænderne til at løbe i vand. Og fortvivl ej! Vi kan sagtens tilpasse din kagemand eller kagekone, så det passer til lige præcis det tema, du ønsker – det kommer vi til nu.

Køb en kagemand til din temafest

Temafester er altid et hit, og særligt hos de kære små vækker det stor begejstring med fester, der er inspireret af deres store interesser. Hos Bodenhoff kan vi hjælpe dig med, at din kagemand eller kagekone kommer til at give festen det allersidste pift og fuldender den røde tråd.

Vi har et stort udvalg af bagværk, så vi kan garantere dig, at vi sagtens kan finde en kagemand, som passer til dine ønsker. Til den fuldkornsglade kan du få en kagemand af kernespeltboller, og til den store fan af Elsa kan du få en kagedame, som er en tro kopi af den populære prinsesse. Er du mere til det søde og snaskede, kan du få en kagemand af romkugler, og skal det bare lige dække den lille sult, kan du få en minikagemand af brunsviger. Vi har alt fra den helt traditionelle kagemand og kagekone til kager formet som Pikachu, Paw Patrol, Gurli Gris og meget mere. Vi vil i hvert fald gøre, hvad vi kan, for at lave den helt perfekte kagemand til din fest.

Vi har et stort udvalg af farver og former samt forskelligt slik til at pynte kagemanden, og hvis du ønsker det, skriver vi også gerne en lille hilsen på kagemanden eller kagekonen.

Hos Bodenhoff bager vi kager, der smager. Inden du laver en bestilling på en kagemand, er det selvfølgelig meget rart at kende prisen på kagemanden. Vi bager din kagemand fra 225 kr. og opefter.

Bestil en kagemand lige hjem til døren – eller afhent selv

Du ringer, vi bringer … en kagemand til din dør i København og resten af Sjælland. Du kan nemt bestille lige præcis den kagemand, du ønsker – helt uden besværet ved at skulle ud ad døren. Og er du alligevel ude af døren og på farten, kan du også sagtens bestille en kage til afhentning i din lokale Bodenhoff. Vi står klar til at betjene dig med et smil!

Har du spørgsmål til vores kagemænd, bestilling eller noget helt tredje? Så er du meget velkommen til at kontakte vores kundeservice alle hverdage mellem 9 og 16. Vi sidder klar til at hjælpe dig godt på vej til at sikre dig den helt rigtige kagemand.

cross