Ungarbejder søges til Bodenhoffs Bageri
Vil du være en del af familien?
Bodenhoffs Bageri søger nye kolleger til vores 12 butikker.
Arbejdstiden ligger primært på hverdage efter skoletid – typisk fra kl. 14.00, men i nogle af vores butikker først fra kl. 16.00. Vagterne slutter typisk mellem ca. kl. 18.30 og 21.00, afhængigt af hvilken butik du søger i. Der vil desuden være vagter i weekenderne, og der er gode muligheder for at arbejde ekstra i skoleferier.
Vi søger også medarbejdere til 25-timers stillinger. Disse stillinger er for dig, der ikke går i skole, og som ønsker en fast deltidsstilling med flere ugentlige timer.
Hvad skal man så lave, når man er ansat som ungarbejder hos os?
Det kan fx være at, ekspedere, gøre rent, vaske op, gå med skrald, feje og vaske gulv. Du vil også lære at lave caffelatte m.m. Du skal også syntes, at det er fedt at vide alt om vores brød og kager, så du kan yde god service til vores kunder
Så har du lyst til at være en del af Bodenhoffs familien, har du gåpåmod, er mødestabil, lyst til at arbejde med gæsteservice samt lære en masse om brød og kaffe - samt at være en del af fællesskabet - så tag og ansøg.
Bliv en del af Bodenhoff-familien!
Har du lyst til at være en del af vores bagerfamilie? Vi glæder os til at byde dig velkommen til én stor familie, hvor vi på tværs af alle 13 butikker har et tæt sammenhold.
Om Bodenhoffs Bageri
Bodenhoff er et 6. generations håndværksbageri, hvor langtidshævning og gode råvarer er en selvfølge. Vi har fokus på høj kvalitet og god smag. Vores brød og wienerbrød bages direkte i butikkerne, og du vil blandt andet lære at bage vores populære kernespeltbrød og glasere de mange hundrede onsdagssnegle.
Vi sætter stor pris på vores medarbejdere, som hver dag er med til at gøre Bodenhoffs Bageri til et sted, man har lyst til at handle. Hos os er brød, kager, kaffe og service i højsædet, og vi lægger alle energi og engagement i at skabe en god arbejdsplads.
Vi kan godt lide at have det sjovt sammen – også når der er travlt, og vi ekspederer gæster og løser butikkens mange opgaver.
Vi forventer, at du har lyst til at:
- servicere alle vores skønne gæster med et glimt i øjet
- have mange bolde i luften på samme tid
- holde butikken pæn, indbydende og altid salgsklar
- være med til at gøre os til det bedste bageri i området
Arbejdet kræver, at du har overblik og er struktureret. Du skal lære vores brød og kager at kende, så du kan vejlede og fortælle vores gæster om produkterne.
Du vil blive oplært i:
- at bage vores produkter i butikken
- at smøre sandwich
- at lave en god kop kaffe
Du skal kunne tale, læse og skrive dansk.
Vi tilbyder en fleksibel vagtplan, så der også er plads til planer i din fritid.
Vi er under BKD´s overenskomst
Vores butikker
- Finsensvej (Frederiksberg)
- Borups Allé (Frederiksberg)
- Domus Vista (Frederiksberg)
- Valby Station (Valby)
- Bellahøj (Vanløse)
- Strandvejen (Hellerup)
- Tårnby (Amager)
- Matthæusgade (Vesterbro)
- Christianshavn (København)
- Herlev Torv (Herlev)
- Solrød Center (Solrød)
- Toftegårds Plads (Valby)
- Jærgersborg Allé (Charlottenlund)