Bodenhoffs Bageri
Tårnby
Tårnbyvej 51
2770 Kastrup
Tlf: +45 38 86 22 97 (tast 6)
Åbningstider
Mandag – Fredag: 06:30 – 20:00
Lørdag – Søndag: 06:30 – 19:00
Helligdage: 07:00 – 15:00

Besøg Bodenhoffs bageri i Tårnby
Bodenhoffs i Tårnby er et af de hyggeligste bagerier på Amager. Hvis du leder efter et bageri på Amager, hvor du kan få flotte kager og lækre friskbagte boller og brød, så er du kommet til det rette sted. Bodenhoffs bageri er et familiedrevet bageri, og vi har æltet brød og boller og bagt kager til festlige lejligheder i 7 generationer – og det bliver vi ved med mange år endnu. Vores udvalg i vores bageri på Amager er inspireret af grønttorvet, og du er garanteret at finde noget, som falder lige i din smag. Besøg Bodenhoffs bageri i Tårnby, og køb et friskbagt brød til morgenbordet, en traditionel flødekage til kagebordet eller friskbrygget morgenkaffe og din favoritbolle til at tage med på farten.
Bodenhoff bager surdejsbrød på Amager
Leder du efter det bedste surdejsbrød på Amager? Vi bager brød, boller og rugbrød med vores egen surdej. Alle på vores team er passioneret omkring godt bagværk, og vi står klar til at rådgive dig, hvis du har brug for hjælp til at vælge det helt rigtige brød til morgen- eller frokostbordet. Hos Bodenhoffs bageri bager vi med mel uden stråforkorter, og vores brød og boller langtidshæves og bages i vores store stenovn. Se vores udvalg af brød her.
Køb din festkage hos vores bageri i Tårnby
Hvis du skal holde fest og leder efter en bager på Amager til at lave en lækker kage, så kontakt Bodenhoff i Tårnby. Om det er et bryllup, en barnedåb eller en stor fødselsdag, fortjener du og dine gæster den helt rette kage. Vores bageri i Tårnby laver kager i alle slags størrelser, former og farver. Alle vores festkager laves ud fra jeres drømme og ønsker, og der findes ikke den udfordring, vi ikke er klar til at løse. Hvis du er i tvivl om, hvilken kage, der passer til din fest, så står vores team i Tårnby også klar med råd og vejledning. Det kan være, I serverer en let sommermenu og har brug for en festkage, der ikke er alt for tung. Eller måske du elsker hvid chokolade og ønsker at høre, hvilke råvarer, der passer godt til det.
Køb din kagemand hos vores bageri i Tårnby
Vores bageri i Tårnby laver kagemænd i alle størrelser og afskygninger. Hvis du skal bruge en kagemand til din næste børnefødselsdag eller temafest, så kontakt os endelig. Vi elsker at blive udfordret, og vi synes altid, det er sjovt at finde på nye sjove motiver. Vores konditorer laver helt traditionelle kagemænd/damer med slik og glasur, samt unikke og personlige kagemænd med Spiderman, Elsa fra Frost, Gurli Gris og Pokémon.
Bestil frisksmurte boller og sandwiches til større arrangementer
Leder du efter et bageri på Amager, som kan tage imod større bestillinger på morgenmad og frokost? Vores bageri i Tårnby kan lave og levere frisksmurte boller og sandwiches til dit næste firmaarrangement, foredrag, workshop eller lignende. Udvalget varierer efter sæson, så kontakt os, og hør mere om, hvilke sandwiches vi kan tilbyde.
Click & Collect bageri i Tårnby
Hvis du befinder dig på Amager tæt på Tårnby og Kastrup og har fået akut lyst til godt bagværk og friskbrygget kaffe, så kan du bestille via vores Click & Collect funktion. Du kan enten afhente i bageriet, eller få det leveret til døren. Click & Collect er perfekt, hvis du mangler en lækker frokost på farten, eller hvis du har en rolig søndag morgen derhjemme og vil have leveret lækre morgenboller.