Vi fik meget muntert besøg af de 2 legehelte Rikke og Kasper som nogen kender som studieværter fra radio loud

Eventen som der blev en lille spøjs video ud af, havde til formål at udbrede kendskabet af “legehelte” som arbejder for at hospitalsindlagte børn får en tålelig tid, mens det er værst. Det synes Overbossen Christian,  er et formål som vi hos Bodenhoff vil støtte økonomisk, så vi samler (mange) penge ind ved at donere 2 kr. pr. solgte honninghjerte. For at bidrage til et godt salg havde jeg valgt at udskifte den bløde fedt-chokolade med ægte tempereret belgisk chokolade på alle hjerterne, således at smagen blev endnu mere i top. Så med helt hjemmelavede honninghjerter med ægte chokolade var banen tegnet op. ydermere valgte vi i år at lave muligheden for tekst på sit hjerte for en lille mer-pris som dækker arbejdet med skrivningen, men som gjorde at mange flere valgte at købe honninghjerter i år. Det totale salg er endnu ikke opgjort, men det poster jeg noget om når vi når dertil. måske vi finder på andre måder til at skaffe endnu flere penge til de nødlidende børn. Legeheltene er en del af børneulykkesfonden. 

Vi arrangerede en byg-selv et peberkagehus, ligesom de æsker vi allerede sælger. det flotteste hus (eller det med mest slik på) vandt  den lille konkurrence. Vi hev en sød pige ind fra gaden sammen med hendes mor. Og pigens valg var vinderen. Det var Kasper der vandt, og vi pakkede nogle af de næste fine honninghjerter de havde skrevet sammen med huset, ned i en æske som Kasper så tabte på bordet, hvilket resulterede i at huset brasede sammen. Så den søde lille pige fik nu et hus i flere dele og nogle honning hjerter… 

lidt skørt men sjovt og pigen scorede da en masse slik som hele huset var dækket af…